Det er det lille fællesskab, hvor nærvær, tryghed og anerkendelse af det enkelte barn giver grobund for læring og udvikling med fokus på faglighed i tæt samarbejde med forældrene.
Udarbejdet af dagplejen og forældrebestyrelsen 2018
Herlev dagpleje har siden 2013 været en DGI certificeret institution med fokus på krop og bevægelse. Alle dagplejer har motorisk grundkursus- Herlev modellen.
Alle dagplejere i Herlev har et fælles mål om at bruge leg og bevægelse som en naturlig del af hverdagen, både inde og ude.
Dagplejehjemmet er base for børnene. Stedet, hvor der kan startes op i eget tempo, og hvor dagplejeren giver omsorg og støtter barnet i dets udvikling.